SSP-Samrådet søger en projektkoordinator til styrkelse af forældrerollen
SSP-Samrådet søger en erfaren projektkoordinator til et landsdækkende, tidsbegrænset projekt, der har fokus på at styrke forældrerollen i forebyggelsen af børn og unges risikoadfærd – herunder brug af nikotinprodukter. Stillingen indebærer ansvar for koordinering, samarbejde med kommuner og nationale aktører samt udvikling og implementering af indsatser og materialer. Projektkoordinatoren får en central rolle i projektets fremdrift og samarbejde på tværs af faglige miljøer. Stillingen er på fuld tid og løber frem til 31. december 2028 eller så længe projektet er finansieret.
Ansøgning og CV sendes senest den 15. maj 2026
Vi tillader os at indkalde kandidater til samtale løbende. Der afholdes senest ansættelsessamtaler hhv. d. 20. maj og evt. 2. runde samtaler d. 21. maj.
Det er forventet, at du ansættes senest 1. juli 2026.