Afholdes

Tidspunkt: 17 mar. 2026 - 19 mar. 2026

Start. kl. 09.00

Slut: kl. 13.00

location_on

Østerøvej 2, DK-5800 Nyborg

Årsmødet 2026

Tilmeldingen til årsmødet 2026 er nu åben!

Igen i år samles hele SSP-familien – på tværs af kommuner, fagområder og funktioner – til en dag med ny viden, inspiration og ikke mindst kollegialt samvær.

Programmet spænder bredt og afspejler den kompleksitet, vi står overfor i det kriminalitetsforebyggende arbejde med børn og unge i 2026. Vi skal i løbet af programmet dykke ned i aktuelle temaer indenfor ungdomskriminalitet, herunder specifikke fokusområder vedrørende digitale risikoadfærdsmønstre, rusmidler, kønsforskelle, AI og kriminalitet, og hvordan vi som fagpersoner kan navigere i en virkelighed præget af både sociale medier, nye subkulturer og hybride kriminalitetsformer.

Men årsmødet er mere end oplæg og workshops. Det er også en mulighed for at hilse på kollegaer, udveksle erfaringer og sparre om konkrete udfordringer og løsninger. Her skabes nye forbindelser, styrkes samarbejder og deles praksisnær viden, som kan omsættes lokalt.

Uanset om du søger svar på konkrete problemstillinger, søger ny inspiration eller blot glæder dig til at møde kollegaer fra hele landet, håber vi, at du vil opleve årsmødet som et meningsfuldt og givende fællesskab.

Programmet er næsten færdigt! Der vil blive tilføjet enkelte punkter undervejs - også efter tilmeldingen er åbnet. Det betyder, at du allerede nu har mulighed for at tilmelde dig, selvom ikke alt er offentliggjort. Og lanceres der noget, som lyder mere interessant? Så kan du redigere din tilmelding. Men husk på, at der er begrænsede pladser på workshoppene, så vær i god tid, hvis du vil have mulighed for deltagelse i et bredt udvalg af programpunkterne.